Au Pair Support

Hvem er Au pair Support

Juridisk kompetence og erfaring i at rådgive
Au pair Support er en del af Dansk Flygtningehjælp - en privat, humanitær organisation som arbejder uafhængigt af myndighederne. Support-teamet har til huse i Dansk Flygtningehjælps hovedkontor i København. Blandt vores rådgivere er jurister med bred indsigt i au pair-ordningen og opholdsvilkårene for udlændinge i Danmark.


Au pair support hjælper med at afklare spørgsmålene
Au pair Support er til for at forebygge misforståelser og konflikter mellem au pairer og deres værtsfamilier – og bidrage til at løse dem hvis de opstår. Vi har erfaring i at rådgive og mægle ved uoverensstemmelser, hvor sprog- og kulturforskelle kan spille ind.


Au pair Support arbejder under tavshedspligt
Alle medarbejdere hos Au pair Support har tavshedspligt. Det betyder, at du kan tale med os om alt - også fortrolige oplysninger, som du ikke ønsker videregivet til den anden part i au pair-forholdet, myndigheder eller andre.